tirsdag den 12. juni 2012

Anmeldelse: Den Grønne Papaya (Café, Aarhus)

Jeg lovede for længe, længe siden, at her på bloggen ville forelægge anmeldelser af de veganervenlige restauranter. Desværre koster det penge at lave disse :(

Men her kommer den første - og den er SU-venlig!

Den Grønne Papaya
Caféen ligger på den valfartede Nørre Allé, så omgivelserne er desværre ikke så hyggelige. Selve stedet er meget lille, og jeg synes nu alligevel ejeren har gjort sit for at frembringe hygge:


Vi blev serviceret af en yderst venlig mand. Der gik ikke længe fra bestilling til tallerknerne stod foran os - til trods for at de lige havde åbnet. Caféen (eller restauranten - men omgivelserne og priserne var mere café-agtige) har åbent man-fre og søndag fra kl. 16 til 20 og lukket om lørdagen. Det er et af de få steder, man kan få noget mad ud over rullefalafel i Aarhus på en søndag! 

Der er flere valgmuligheder som veggie på menukortet. De har veganske forårsruller med tofu og risnudler i, og så har de en stegt vegetar(!)-salat, hvor der er ægnudler til. Derudover har de endnu en vegansk ret på menukortet; stegt tofu med grøntsager. 

Vi bestilte de to veganske retter: 



Selve anretningen lader ikke til at være noget, de har brugt meget tid på. Ved første øjekast er der selvfølgelig de forskellige farver, hvilket er et plus. Men wok-retten ser lidt henkastet ud og forårsruller ser bare lidt ensomme ud. Ikke mange kreativitetspoint der - men igen; hvor meget kan man forvente for henholdsvis 60 og 50 kr.? 

Tofuen i wokretten var virkelig lækker, som man kender den fra de fleste kinesiske og vietnamesiske restauranter. Grøntsagerne var ikke noget at råbe hurra for. De var slet ikke sprøde som man forventer i en wokret. Desuden manglede der sovs. 

Forårsrullerne var gode, men efter min smag lidt mærkeligt med risnudler deri. Tofuen smuldrede også og smagte ikke af noget. Der blev serveret en lækker sur/stærk dip til. Men salaten (hvor halvdelen var frugt) må jeg altså sætte under al kritik. Jeg mistænker dem lidt for at genbruge salat fra dagen forinden; den var slatten og uspiselig. Og den burde vel være frisk eftersom vi var dagens første gæster? 

Alt i alt fik vi, hvad vi betalte for. Man kan ikke forvente meget for 50/60 kr., så jeg var tilfreds. Salaten måtte de beholde, men en anden gik bestiller jeg nok ris med til forårsrullerne - og dermed fik jeg vist sagt, at jeg i hvert fald kommer igen! 

Ikke en hurra-sag, men ok mad til billige penge, hvis man ikke selv orker at lave mad ;) 

Bedømmelse (ud af 5):
Maden: 
Veganervenlighed: 
Betjening: 
Restauranten/caféen:  
Pris: $$$$$

Ingen kommentarer:

Send en kommentar