onsdag den 20. juni 2012

Jordbærcupcakes!


Ingredienser kagedej
175 g margarine
200 g sukker
2 tsk vaniljesukker
3 tsk No Egg med top (kan købes på nettet og i helsekostbutikker, fx Ren Kost i Aarhus)
6,5 spsk. vand
350 g hvedemel
½ tsk salt
1½ tsk bagepulver
1½ dL soyamælk
2,5 dL frosne jordbær
2 knivspidse Wilton Rose (eller anden rød/lyserød) pastafarve (kan fx købes i Specialkøbmanden i Tilst)

Fremgangsmåde kagedej

1.     Pisk margarine, sukker og vaniljesukker sammen. 
2.     Bland No Egg og vand i en lille skål og hæld "ægblandingen" i dejen mens der piskes.
3.     Bland skiftevis mælk og sigtet hvedemel, salt og bagepulver i.
4.     Blend jordbærene, når de er tøet op, og bland 2 dL i dejen. Gem resten.
5.     Bland pastafarven i - lidt ad gangen; den farver voldsomt meget!
6.     Fordel dejen i farverige cupcakes-forme og bag i ovnen i 20-25 min. ved 200 grader. 




Ingredienser frosting
1 cup (2,4 dL) fast margarine
3½ cups (8,3 dL) flormelis, sigtet
1 vaniljestang
1/4 cup (0,6 dL) soyamælk/soyafløde
Resten af de blendede jordbær (men max ½ dL)
1 knivspids Wilton Rose pastafarve

Fremgangsmåde frosting

1.     Pisk margarinen indtil den har en fluffy konsistens.
2.     Tilsæt flormelis og pisk i yderligere 3 min. (ca.)
3.     Tilsæt vanilje og soyamælk og pisk i yderligere 5-7 minutter eller indtil den har den rette konsistens. 
4.     Bland jordbær og pastafarve i til frostingen har den ønskede smag og farve. 






Ingen kommentarer:

Send en kommentar