mandag den 4. juni 2012

Det veganske bageri - så nemt er det!

Det behøver slet ikke at være svært at være veganer. Faktisk kan de fleste retter laves ved blot at udskifte nogle få ingredienser. Jeg giver hermed en guide til hvordan (inden for bagværk)!

Æg som binding i bagværk:
  • 2 spsk. Sojamel + 2 spsk. Vand
  • 1/4 kop æblemos + 1 tsk. Olie
  • 1 most, moden banan
  • 1 spsk. Hørfrø + 3 spsk. vand blendes til en glat masse.
  • Hørfrøskum: kog 50 g hørfrø i ½ L vand i ca. 5 minutter under omrøring. Sigt frøene fra, og opbevar skummet/slimet i køkeskabet. Kan holde sig i en uge ca. 1 æg svarer til 35 g.

Æg til at bryde en masse op, hvor slutproduktet ønskes luftigt (fx frosting):
  • No Egg, kan købes i helsekost og på Vegan Wonderland
  • 2 spsk. Majsstivelse + 2 spsk. Vand + 1 tsk. Bagepulver - piskes sammen
  • 2 spsk. Mel + 1 spsk. Bagepulver + 2 spsk. Solsikkeolie + 2 spsk. Vand - piskes sammen

Æg i dessertcreme og som quicky
  • 1/4 kop blendet silken tofu

Tip: i nødstilfælde kan man erstatte 2 æg med: 1/4 L vand + 2 spsk. Majsstivelse
Tip: man kan erstatte en æggevidde med : 1 spsk. Agar + 1 spsk. Vand - opløses, piskes og nedkøles.

Æg i tærte

  • Blend mandler med soyafløde
  • Blend silken tofu med gærflager og krydderier
  • Bland soyayoghurt med No Egg

Smør
Smør kan med lethed erstattes af margarine. Der findes mange veganske margariner, men nogle smager helt klart bedre end andre.
  • Nutana
  • Fri Plantemargarine af Coop
  • Ama
  • Og mange flere!

Tip: brug ikke fedtfattig margarine til bagning. Den gule Becel flydende er vegansk og er god til bagning.

Mælk
Erstat komælk med en plantemælk!
  • Sojamælk
  • Rismælk
  • Havremælk
  • Mandelmælk
  • Kokosmælk (kan piskes op med vanilje og bruges som en creme - lækker som flødeerstatning)

Tip: brug en usødet mælk til bagning, så er færdigproduktet ikke for sødt i forhold til hvad du er vant til (advarsel: rismælk er meget sød!)

Fløde
  • Flødeskum på dåse - kan købes i helstekostbutikker og i Løvbjerg
  • Sojafløde til madlavning
  • Havrefløde til madlavning
  • Risfløde til madlavning
  • Kokosmælk i bagning
  • Kokospiskefløde til cupcakes og tærter: (opskrift af Kim fra Vegan Wonderland)
    • Ingredienser:
      • 2 L kokosmælk (min. 16-20 % fedt)
      • 100 g fast margarine
      • 1 vaniljestang
      • 180 g sigtet flormelis
      • 5 pakker sahnesteif (flødestivelse) - kan fås i Helsekost og på Vegan Wonderland
    • Fremgangsmåde:
      • Pisk margarinen blød med flormelis og vaniljekorn.
      • Fjern den faste del af kokosmælken og kom den i margarineblandingen.
      • Tilsæt flødestivelsen og pisk indtil en cremet konsistens dannes.

Frosting
Man kan sagtens lave vegansk frosting! Jeg bringer her 3 opskrifter fra Vegan Cupcakes Take Over the World:

Vegan Fluffy Buttercream Frosting:
Ingredienser:
1 cup (2,4 dL) fast margarine
3½ cups (8,3 dL) flormelis, sigtet
1 vaniljestang
1/4 cup (0,6 dL) soyamælk eller soyafløde

Fremgangsmåde:
Pisk margarinen indtil den har en fluffy konsistens.
Tilsæt flormelis og pisk i yderligere 3 minutter.
Tilsæt vanilje og soyamælk og pisk i yderligere 5-7 minutter indtil den har den rette konsistens.

Chocolate Buttercream Frosting:
Ingredienser:
1 cup (2,4 dL) fast margarine
½ cup (1,2 dL) usødet kakaopulver, sigtet
2½ cups (5,9 dL) flormelis, sigtet
3 spsk. Soyamælk
1 vaniljestang

Fremgangsmåde:
Pisk margarinen.
Tilsæt kakaopulver og bland godt.
Tilsæt flormelis ca. 1 dL  efter fulgt af ca. 1 spsk. Soyamælk af gangen  og pisk grundigt.
Når alle ingredienser er godt blandet, tilsæt så vaniljen og pisk indtil konsistensen er let og fluffy (ca. 3 min. med håndmixer)





Rich Chocolate Cream Topping:
Ingredienser:
1/4 cup (0,6 dL) soyamælk eller soyafløde
4 oz (113,4 g) mørk chokolade, hakket
2 spsk. ahornsirup

Fremgangsmåde:
Bring soyamælken let i kog i en pande.
Fjern straks fra varmen og tilsæt ahornsirup  og chokolade.
Brug en gummispatel (som kan tåle varme) til at mixe blandingen indtil chokoladen er smeltet.
Sæt til side i rumtemperatur til den er klar til brug.

Den dovne bager
Er du for doven til selv at bage kage og bare gerne vil have noget færdiglavet hurtigt, er der også råd at hente. Udvalget af kage er begrænset, men det gør ikke så meget, for det er heller ikke så lækkert ;)

Brød:
Kan fås i samtlige bagere og butikker. Æg og mælk er dyrt (heldigvis), så det er sparet væk i det meste brød. Faktisk er det sjældent man kan finde brød MED mælk eller æg i. Men tjek for en sikkerhedsskyld ingredienslisten.
  • Emmery's (økobager - i Aarhus findes den bl.a. over for Irma i Magasin) bruger aldrig mælk og æg i deres brød.
  • Schulstad er vist altid vegansk. (Men hæng mig ikke op på det)

Kager:
  • Naturbageriert i København har et stort udvalg veganske kager (et besøg værd)
  • Ganefryd er en helsekost i Aarhus, der bager veganske pølsehorn og kager. Har endnu ikke afprøvet deres bagværk.
  • Man kan tit få veganske kakaotoppe og kager i den art i supermarkederne, men tjek ingredienslisten, da de ikke altid er veganske.

Credits:

  • Har du nogle ideer og tips, der skal indgå her, så skriv dem i kommentarerne! 

1 kommentar:

  1. Meget nyttig liste! Men jeg forstår altså ikke, hvordan nogen kan få en kage til at hæve kun med hørfrø-æg? Altså, det er et fint bindemiddel, men det har jo slet ikke den hævekraft, som æg altså også har, udover at være bindende. Jeg ser så mange veganske kageopskrifter, hvor æg er erstattet af hørfrø-æg og intet andet, men når jeg prøver, bliver det til en mursten ;) Jeg har til gengæld haft held med at bruge æblecider-eddike og natron i kager, så bobler det fint op ;) Typisk en skefuld eller to af hver.

    SvarSlet